00
Strækøvelser
Hold dig i form og bevar din smidighed med strækøvelser.
De fleste ved at motion er vigtigt. Ved du også, at det er lige så vigtigt at bevare din smidighed? En usmidig krop kan ikke bevæge sig i en naturlig rytme og med tiden vil udsatte muskler og led gøre ondt
..
· Hold strækket i mindst 30 sekunder.
· Hold evt. 2 sekunders pause og stræk derefter igen i yderligere 30 sekunder.
· Du må aldrig påføre smerte under strækket.
· Du skal føle et let og behageligt stræk og hvis du gør det rigtigt, vil du efter ca. 20 sekunder kunne mærke at musklen "giver sig". Det er den effekt, du skal opnå ved strækket.
· Ved påføring af smerte vil musklen trække sig yderligere sammen og dermed forhindre dig i at opnå et fornuftigt og skadesforbyggende stræk.
Strækøvelser for bryst, nakke og skuldre
Hold fast i stolesædet. Sæt modsatte hånd på skulderen. Bøj hovedet til modsatte side.
Træk hagen ind til brystet. Hold hagen inde samtidig med at hovedet drejes mod højre og venstre. Lav evt. 5-10 små nik i yderstillingen.
Flet fingrene bag nakken. Pres hovedet bagud og skulderbladene mod hinanden. Hold i 10-15 sek. Fald forover og lad armene hænge slapt.
Hold hovedet mellem armene. Stræk armene så meget fremad som muligt. Rund øverste del af ryggen.
Fingerspidserne hviler på toppen af skuldrene og håndryggen peger mod loftet. Tegn store cirkler med albuerne både forlæns og baglæns.
Strækøvelser for arme.
Stå med håndfladerne mod et bord. Fingerspidserne peger ind mod din krop. Den anden hånd kan evt. hjælpe med at holde fingrene i bordet. Læn overkroppen bagover.
Bliv stående på samme måde, men vend håndryggen nedad. Læn overkroppen bagover. Knyt evt. hånden.
Bøj armen over hovedet, så fingerspidserne rammer mellem skulderbladene, forstærk strækket ved at holde om albuen og træk bagud og nedad.
 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
TrIm | Langerimsvej 7-9 | Øster Hurup | 9560 Hadsund